Galleri Emmaus
Forside - Kunstnerkartotek - Ejlerskov, Peter

 
 

Peter Ejlerskov

 

Født: 1967

Bopæl: Skødstrup

 

Uddannelse

Grafiker


 

 

 

Om kunstneren

Mængder af energi bundet i en fast og sikker streg er kendetegnende i Peter Ejlerskov malerier.


Han foretrækker at arbejde med de samme temaer igen og igen. Hans mål er at søge ind i kernen og formidle et mangeartet og ofte kompliceret udtryk i stadig grad af forenkling, uden at det oprindelige budskab fortaber sig, men tværtimod intensiveres og tydeliggøres.


Det ligger lige for Peter Ejlerskovs kunstnervirke at arbejde med parafraser. Og tag ikke fejl: Der er stor forskel på fraser og parafraser. De første kører i samme rille hele tiden, hvorimod parafraser hele tiden tilføjer noget nyt. Og deri lykkes Peter Ejlerskov overordentligt godt. De til tider noget tunge religiøse motiver fra renæssancen ender i et levende, lettere og nutidigt minimalistisk udtryk, der både afspejler vores tid, og som fortsat bevarer evnen til at nå ind i hjertekulen på os.

 

Ud over de religiøse motiver arbejder Peter Ejlerskov ofte med landskabsmotiver, hvor han gengiver naturens mangfoldighed i feltet mellem det abstrakte og sanseligt beskrivende.
 

 

 

Øvrige oplysninger, udvalgte:


Udstillinger udvalgte:
2009: Nordart International Art Exhibition, Tyskland 2009
2009: Separatudstilling Spor, Olivia Holm Møller museet, Holstebro
2009: Sommerudstilling Galleri Insula
2008: Kurateret gruppeudstilling/auktion på AroS, Århus Kunstmuseum
2008: Gruppeudstilling, Projektgruppen Ewiket Lehibret
2007: Separatudstilling Esse, Galerie Provence, Aalborg
2006: Separatudstilling Moment, Fr.havn Kunstmuseum
 

 

Udsmykninger:
2008: Udsmykning af Læsø Kur & Helse i samarb. med Friis/Molkte
2005: Udsmykning FME Siloen, Fr.Havn
2005: Udsmykning, Det Musiske Hus, Fr.Havn
 

 Kunst til salg