Galleri Emmaus
Forside - Kunstnerkartotek - Hansen, Peter

 
 

Peter Hansen


Født: 1948.
Bosat: Borup.

 

Uddannelse :

Er primært foregået indenfor den grafiske branche, hvor design, form og farve har været en integreret del af hverdagen

 

Peter Hansen har siden barndommen interesseret sig for kunst, tegning, maling og skulpturelle emner.

 

De sort/hvide stregtegninger tager udgangspunkt i små detaljer i danske kirker og de omkringliggende bygninger, træer og landskaber. Idéen er at give de små fine ting deres eget liv og udtryk. Rundt omkring i vore kirker findes mange smukke og værdifulde arbejder, der er en del af større helheder. Tit og ofte drukner de enkelte motiver i helheden. Gennem sin egen fortolkning og udtryksmåde vil Peter Hansen genskabe de enkelte emners egen værdi.

 

Mange tager jorden rundt og begejstres af japanske og indiske templer, eller store kirker sydpå. Og det er fint nok – men i vore små lokalsamfund i Danmark findes figurer, tegninger og kalkmalerier med lige så store værdier. Det er kun et spørgsmål om at give sig tid til at se – og at værdsætte.

 

Peter Hansen fremhæver med sine tegninger de små dramaer og finurligheder motiverne gemmer, og får derved de små figurer og detaljer frem i lyset.

 

Bestillingsarbejder:

I og omkring hver eneste kirke og sognegård, findes tilsvarende motiver med deres eget udtryk og kvalitet. Efter aftale, kan Peter Hansen hjælpe med at finde motiverne og fremhæve detaljerne gennem en serie billeder.

Leveringstid 4 – 8 uger på bestillingsopgaver